Gennemførelse af whistleblower-direktivet: Tyskland og 7 andre medlemsstater bliver sagsøgt
Baggrund:
2019 vedtog EU direktiv (EU) 2019/1937, også kendt som whistleblower-direktivet. Det har til formål at beskytte enkeltpersoner i virksomheder og offentlige institutioner, der ønsker at indberette overtrædelser af EU-regler. Direktivet gælder bl.a. for virksomheder med 50 eller flere ansatte.
For at opfylde direktivets formål bør medlemsstaterne stille passende rapporteringsfaciliteter til rådighed, så overtrædelser kan rapporteres hurtigt og sikkert, og således beskytte de rapporterende personer mod mulige repressalier. Enkeltpersoner skal beskyttes mod mulige repressalier både internt i organisationen og eksternt, når de indberetter til en offentlig myndighed.
Med henblik herpå har Tyskland iværksat et lovgivningsinitiativ i Forbundsdagen med henblik på at gennemføre whistleblower-direktivet i tysk ret med loven om beskyttelse af whistleblowere (”Hinweisgeberschutzgesetz” – HinSchG). Forbundsdagen vedtog loven i december 2022. ”Bundesrat”, det tyske parlaments forbundsråd, gjorde imidlertid indsigelse mod forbundsregeringens lovforslag i sidste fase den 10. februar 2023.
Det betyder, at der nu skal indkaldes et mæglingsudvalg, og at HinSchG´s ikrafttrædelse vil blive forsinket på ubestemt tid.
Kommissionens indsats:
Nu står Tyskland, som nogle andre lande, over for det problem, at whistleblower-direktivet egentlig skulle have været gennemført senest den 17. december 2021. Europa-Kommissionen havde derfor iværksat en høring og var ikke indforstået med tilbagemeldingerne fra bl.a. Tyskland.
Den 15.02.2023 besluttede Europa-Kommissionen derfor at indbringe Tyskland og syv andre medlemsstater for den Europæiske Domstol, da Tyskland og de andre medlemsstater ikke har opfyldt deres forpligtelse til at gennemføre direktivet.
Konsekvens for virksomheder med 50 eller flere ansatte:
Som følge af Europa-Kommissionens tiltag må det forventes, at Tyskland vil arbejde med fuld fart på at gennemføre whistleblower-direktivet. Virksomheder med mere end 50 ansatte bør derfor hurtigst muligt indføre passende indberetningssystemer, der giver medarbejderne mulighed for anonymt at indberette overtrædelser af EU-lovgivningen. HinSchG, hvis det gennemføres i den nu foreliggende form, foreskriver klart en anonym indberetningsmulighed.
Desuden ligger der en risiko i, at domstolene i Tyskland allerede nu skal fortolke den tyske lovgivning i overensstemmelse med europæiske direktiver. Derfor kan whistleblower-direktivet alligevel finde anvendelse, selv om Tyskland endnu ikke har indført en gennemførelseslov.